Vi opsætter en hæveautomat i Søby

Rise Sparekasse sætter ny hæveautomat op i Søby

På opfordring fra rigtig mange indbyggere, virksomheder, forretninger og foreninger i Søby har vi besluttet at opsætte en pengeautomat i byen.

Muligheden opstod da et konkurrerende pengeinstitut nedlagde deres pengeautomat.

Vi mener, at vi som Ærøs eget og eneste lokale pengeinstitut har en særlig forpligtelse til at servicere indbyggerne og turister på Ærø så godt som muligt, når blot der er fornuft i tingene.

Det mener vi bestemt der er i etableringen af en pengeautomat i Søby. Dels har vi mange kunder fra Søby området og dels forventer vi, at der kommer endnu flere nye kunder til. Vi håber, at vi over tid fortsætter vores meget positive udvikling hvor vi får rigtig mange gode kunder fra Ærø og på Sydfyn.

Søby er jo også et område som besøges af rigtig mange turister hvert år. Ikke mindst på grund af byens lystbådehavn, Søbygård og golfbanen.

Mange taler om det ”kontantløse” samfund og faldende behov for tilstedeværelse i yderområderne. Men det er nok mest dem, der gerne vil spare omkostninger ved at samle deres aktiviteter omkring de større byer.

Vi har en anden opfattelse af tingene. Vi tror på, at et pengeinstitut skal interessere sig for at servicere lokalområderne, som jo er vores naturlige markedsområde. Det er her vi lever side om side med kunderne på godt og ondt.

Vi har haft en meget positiv dialog med lokale kontakter i Søby og har besluttet at opstille en ny pengeautomat på adressen Havnevejen 1. Vi forventer at pengeautomaten vil være klar til brug sidst i juli måned.

Når vi tilbyder at give denne håndsrækning til lokalområdet i Søby, er det naturligvis også fordi vi håber på, at befolkningen her vil bakke yderligere op om Rise Sparekasse som øens eget lokale pengeinstitut.

Starter I bilen og kører til Rise vil vi naturligvis gøre vores yderste for at yde den bedst mulige betjening og en professionel rådgivning.

bn_med_signatur.jpg



Pensionsberegner

Ring til din rådgiver eller prøv beregneren nedenfor.
1826.jpg

Billån

Har du bare set BILEN og må eje den. Så kig ind og få en snak om dine muligheder.

MasterCard Debit

Få dig et MasterCard med saldokontrol, men med  samme fordele som et almindeligt MasterCard.

Hvem kan få e-Boks?

Alle kan få e-Boks, og det er oven i købet helt gratis. Så sparer du en del af gebyret til bl.a. kontoudskrift hver måned.
e-Boks hjælper dig desuden med at holder styr på alle dine vigtige dokumenter.

Rise Sparekasse - St. Rise Landevej 10 - 5970 Ærøskøbing - t: 62521408 - e: post@risespar.dk
Rise Sparekasse - Faaborgvej 25 - 5700 Svendborg - t: 62200000 - e: post@risespar.dk