Udskiftning af Visa/Dankort i 2012
Siden 2004 har alle Visa/Dankort haft en fast udløbsdato en måned i 2012. Det betyder, at alle Visa/Dankort skal udskiftes i løbet af 2012. Hvis du har et Visa/Dankort, vil du derfor få tilsendt et nyt kort i midten af den måned, hvor det gamle kort udløber. Det nye kort vil have den samme PIN-kode som dit gamle kort, men det får et nyt kortnummer.
Hvis du har fået nyt kort efter juni 2011, vil dit kort være gyldigt til 2015, og du vil derfor ikke skulle udskifte dit kort.
I forbindelse med udskiftning af kort skal du være særlig opmærksom på følgende:
•Husk at ændre dit kortnummer, hvis du er tilmeldt abonnementer via nettet
Det nye kort har et nyt kortnummer - husk derfor at få opdateret kortnummeret, hvis du har registreret dit kort til betaling af abonnementsordninger som Brobizz, tidsskriftsabonnementer, mobilparkeringsløsninger, iTunes, rejsekort, automatisk optankning af fx mobiltelefoni osv.
•Husk at tjekke udløbsdatoen, hvis du skal på ferie
Hvis du rejser på ferie, er det en god idé at tjekke udløbsdatoen på dit Visa/Dankort, så du sikrer dig, at dit kort ikke udløber, mens du er på ferie. Hvis dit kort udløber, mens du er på ferie, skal du aktivere det nye kort, før du tager af sted.
Hvis du er ude at rejse, når det nye kort bliver sendt til dig, og du ikke kommer hjem igen, før dit gamle kort er udløbet, skal du i god tid før bestille et nyt kort hos Rise Sparekasse, så du kan nå at modtage det inden din afrejse.
•Husk at aktivere dit nye kort hurtigst muligt
Du skal have aktiveret dit nye kort hurtigst muligt. Hvis ikke du aktiverer det nye kort, bliver det spærret omkring 3 uger fra modtagelsen. Bemærk, at du heller ikke kan benytte dit gamle kort, efter det er udløbet.
Det nye kort har samme kode som dit eksisterende kort.
Har du yderligere spørgsmål så kontakt os







